FAQ


Hvilket tøj skal jeg have på til at begynde med?
Til at begynde med, da er joggingbukser og en sweatshirt uden snører og lynlåse helt fint. Men brug gammelt tøj, da vi rykker en del i tøjet.

Hvor finder jeg en judodragt (Gi)
Judodragten, som hedder en Gi på japansk, kan ofte findes på gul og gratis eller DBA til en begyndelse.

Vil du have en ny gi, kan du kigge på disse hjemmesider, vi har dog ingen rabataftaler:
daxdanmark.dk
budoxperten.dk
nippon.dk
mrk-sport.dk

Køb gien størrelsen over din egen højde, en ny gi kryber 5 – 10%.

Hygiejne mm
Vi træner i bare tæer, så sørg venligst for at de er rene.
Du må ikke bære smykker til træning, og evt. piercinger skal tapes ind.

Hvad koster det?
Et årsmedlemsskab koster 700 kr. for sæsonen, der går fra august til udgangen af maj. I prisen er inkluderet medlemskab af Dansk Judo Union, opstillingsgebyrer i danske stævner, samt diverse sociale arrangementer, f.eks. en tur i Them svømmehal eller lignende.

Forsikring
Nogle forsikringsselskaber betragter Judo som farlig sport, så dette bør kontrolleres. Ry Judo Klub har ingen ansvarsforsikring.
Hvad er Judo?
Judo er en moderne kampsport og motionsidræt, der kommer fra Japan. Udøves i ca. 80 klubber på landsplan med i alt ca. 5.600 medlemmer, er verdens 8. største sport og repræsenteret i 180 lande.
Judo er i dag en olympisk disciplin, og var første gang med til De Olympiske Lege i 1964 der blev afholdt i Tokyo.
Ordet judo betyder direkte oversat “Den milde vej” – og understreger at alt voldeligt er fjernet fra sporten.
F. eks. er hverken spark eller slag tilladt i judo.
I judo kaster man hinanden i forskellige teknikker og kontrollere hinanden i forskellige holdeteknikker.
Ydermere må udøvere først når de er over 15 år anvende stranguleringsteknikker og armlåse. 

Princippet i judo er, at eftergivenhed besejrer styrke.
Det betyder, at en teknisk velfunderet judokæmper kan overvinde en fysisk stærkere modstander.
I judo hersker der ikke streng disciplin, men der bliver lagt vægt på høflighed og hensyntagen til hinanden.


Alternate Text
Blå kamp gi

Alternate Text
Hvid kamp gi